Velvære for din hest

NYHED! Nu kan du kombinere massagen med laserterapi (uden merbetaling), eller få gavn af laseren på et kendt problemområde (sener, trykninger, sår, spat, inflammation, arvæv, eksem, forvridninger, gigt m.m.)
 
Kroppen er skabt til at arbejde, det holder os sunde og stærke. Muskelspændinger, mekanisk belastning og mindre smerte, er uundgåeligt for alle der bruger deres krop.
Kunsten er at holde smerten og spændingerne på et niveau hvor det fortsat er sundt for kroppen, hvor livskvalitet og arbejde går hånd i hånd.
 
Som hesteejer / rytter har du ansvaret for hestens velvære. Massage kan hjælpe til at holde musklerne smidige, øge blodcirkulationen og kropsbevidstheden, i nogle tilfælde mindske nervøsitet og agression.
 
Massage er ren velvære for din hest, langt de fleste heste giver udtryk for stor nydelse og bliver meget afslappede. Som rytter kan du få fordel af en smidigere gladere hest, ofte med øget præstationsevne.
 

Er massage noget for min hest?

NYHED! I Juni 2015 blev jeg færdig uddannet hestefysioterapeut og osteopat - og jeg glæder mig til at gøre brug af mine nye kompentencer i forbindelse med behandlingen af din hest. Hvor massagen har mest fokus på bløddele som muskler, inddrager osteopatien også knoglerne, og det er muligt at mobilisere låste eller bevægelses indskrænkede led. Fysioterapien hjælper ligeledes med mobiliseringen, og kan bruges til at vejlede i hvordan hesten bedst trænes, ud fra dens individuelle behov.
 
Din hest behøver ikke have problemer for at nyde en masssage, en behandling ind i mellem kan være med til at tage eventuelle problemer i opløbet. Se det som et service tjek - ren forkælelse for den hest der arbejder for dig.
 
Mange heste går med større eller mindre smerte, det kan komme til udtryk i ulydighed eller adfærdsproblemer, åbenlyse haltheder og skader.
 
Langt de fleste heste er dog meget mere stilfærdige!
Husk på, at din hest virkelig ønsker at samarbejde med dig, den ønsker at være i balance. Måske er din hest lidt sværere på den ene volte, måske lægger den ørerne når gjorden skal spændes, måske træder den ikke ordentligt ind under sig. Det kan være den ændre adfærd, nægter at springe, bliver sværere at ride frem, eller begynder at løbe.
 
Massage kan være forebyggende, præstationsfremmende, et led i en behandling - eller gaven til din bedste ven.

Hvornår må hesten ikke få massage?

Massage er kontraindiceret ved:
  • Heste med kræft (individuelle undtagelser, spørg hvis du er i tvivl)
  • Skader der er under 48 timer gamle
  • Ugen efter en vaccination
  • Knoglebrud
  • Ringorm eller infektioner
  • Drægtige hopper
Heste reagerer individuelt, derfor er førstegangs massage en dårlig ide' kort før at hesten forventes at præstere sit optimale.
 
 
Følg med på: