Formål:
Hestemassøren arbejder på hestens muskulatur og fascier, med det formål at løsne spændinger, og derigennem opnå bedre præstation og velvære for hesten. Der kan vejledes øvelser/træning til gavn for både hest og rytter. Den færdig uddannede hestemassør skal have opnået et bredt kendskab til hestens almene fysiske og psykiske heldbredstilstand, samt et dybdegående kendskab til hestens anatomi og biomekanik. Ud fra dette skal massøren kende klare grænser for hvornår der bør henvises til andre fagfolk, samt hvornår det er forsvarligt at behandle hesten med massage. Der tilstræbes et generelt overblik og bred faglig viden, der gør massøren kompetent til at træffe etisk korrekte beslutninger i omgangen med hest og ejer.
Massøren kan aldrig erstatte fagfolk med mere dybdegående viden, og må aldrig stille diagnoser, ej heller behandle syge heste, uden samtykke fra dyrlæge.
Uddannelsen kan anvendes både privat og professionelt. Den giver ikke ret til at uddanne andre, men det er tilladt at vejlede ejere i basale massageteknikker og øvelser til brug på egen hest.
Optagelseskrav:
Minimum 2 års kendskab til heste og ridesport, egen hest er ikke et krav, og ridedisciplin er underordnet. Man skal være indstillet på, at de teoretiske forelæsninger suppleres af en del læsestof (noget på engelsk) og udenadslære, kombineret med praktisk og for nogen, fysisk hårdt arbejde. Der ansøges via en motiveret ansøgning på mail (maks 2 sider) her lægges der vægt på en blid og lyttende tilgang til hesten. Forståelse og empati for andre individer vægter højere end erhvervserfaring.
Særlige krav:
Under uddannelsen skal deltageren dokumentere at have behandlet 100 heste (sammen hest må gerne behandles 3 gange, som del af et forløb), hvoraf 50% af behandlingerne anbefales af være på rideskoleheste (dette fordi rideskolehestene fortjener det, og de samtidig er super gode at lære af).
Der må behandles med grundlæggende massage fra 3. Modul, alle deltagere skal gøre hestens ejer opmærksom på at de er under uddannelse, og kun anvende den på det givne tidspunkt opnåede erfaring.
Eksamen:
Forudsætning for deltagelse i eksamen er at kursisten har deltaget i 80 % af uddannelsen, samt afleveret journaler til vurdering. I tilfælde at sygdom eller andet begrundet fravær udervejs, kan aftales ekstra privat undervisning (til en aftalt pris).
Skriftlig eksamen udformes som en kombination af multiple choice, og tekst spørgsmål. Der kan indgå billed og videomateriale. Karakter efter 7 trins skalaen. 3 forsøg til at bestå. Intern censur.
Praktisk mundtlig eksamen: Udformet som en fuld behandling. Der vil blive stillet spørgsmål undervejs. Ekstern censor (dyrlæge). Karakter efter 7 trins skalaen.
Reeksamen er ikke inkluderet i prisen.
Diplom og eksamensbevis, samt mulighed for optagelse i dansk hestemassørforening efter bestået eksamen.
Sted: Undervisningen vil være fordelt på forskellige lokationer (Værløse, Jægerspris, Birkerød og Orø), for et varieret udvalg af hestetyper.
Herunder modul 4 på:
http://www.mosedamgaard.com/
Der er mulighed for at medbringe egen hest efter aftale på enkelte af modulerne, der betales særskilt for dette.
Eksamen vil blive afholdt på Orø.
Pris:
40.000kr der betales i 8 rater a’ 5000kr.
Første rate betales ved optagelse på uddannelsen. Derefter betales en rate inden opstart af nyt modul, med undtagelse af modul 9 (eksamensmodul).
I prisen er inkluderet undervisningsmateriale i form af et kompendie, samt flere andre fagbøger.
Ansøgningsfrist: Ansøgning åbner officielt den 15/1-2023, indtil da har dem der står på venteliste fortrinsret.
(pladser tildeles efter først til mølle princippet, blandt de kvalificerede ansøgere).
Vi satser på kvalitet fremfor kvantitet, og derfor er der kun plads til 6-8 deltagere (skal være et lige antal).
Send en motiveret ansøgning, med et par ord om dig selv, din hesteerfaring, og dit mål med uddannelsen.
Mail: oroevet@horsemovement.dk